Om os i FirkløverenVelkommen til Firkløveren.
En økologisk stordagpleje i Odense, med fokus på sund kost, lærerige aktiviteter og individuel trivsel.

Fire grunde til at vælge Firkløveren!

SUNDHED (ØKOLOGI)

1

Her hos Firkløveren tilbyder vi børnene sunde, varierede og lækre måltider af økologiske råvarer.
Økologiske madvarer er uden rester af sprøjtegift, de smager af mere og er sundt for børnene.
Vi bevarer naturen og grundvandet, samt giver dyrene i naturen bedre forhold.

INDIVIDUEL TRIVSEL

2

Det er Firkløverens mål, at skabe en overskuelig og genkendelig hverdag for barnet, i et trygt og hjemligt miljø, samt at opnå et samarbejde med forældrene, som bygger på gensidig tillid.
Vi vil tilbyde børnene en hverdag, der tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og udvikling, hvor børnene kan bruge deres fantasi, være kreative og afprøve kræfter efter deres egen formåen.
Her er læring, trivsel og leg i højsædet.

NATUR & KØKKENHAVE

3 Naturdagpleje handler om at se muligheder istedet for begrænsninger : Slut med den idè om at godt vejr kun er når solen skinner!
Naturen er et godt sted at være hele året rundt, og har uendelige muligheder.
Børnene er med til at plukke bær og æbler. Så, passe og høste grøntsager i henholdvis køkkenhave og drivhus, hvilket i stor grad er med til at fremme deres forståelse for madens vej fra jord til bord. Derudover gavner det også motorik at grave i jorden, og selvtilliden når de står med det færdige produkt i hånden.

Leg & musik

4 Hos Firkløveren synger vi dagligt, da dette skaber tryghed for barnet, og styrker sprog og hukommelse.
Leg og musik udvikler børnene. Dette sker når barnet selv deltager, og derved trænes motorik, rytme, sprog, at lytte osv., og senere også
den sociale forståelse af andre, f.eks. når de er med i en sangleg.
Her er plads til den vilde leg, og stille stund med højtlæsning.